Lagerprioritering, blandede ordrer, medarbejderens arbejde, forudbestilling uden forudbetaling og den lovpligtige leveringsfrist, fra 4 års forudbestilling hos ALURA. Med beregner for lager vs forudbestilling.

Det meste, der skrives om forudbestilling, handler om den pæne del: du får betaling, før du producerer, du tester en kollektion uden risiko, og du sidder ikke tilbage med usolgt lager. Det har jeg også skrevet om i artiklen Forudbestillinger: kollektionslanceringer uden risiko. Der skrives mindre om, hvad der sker efter de første hundrede ordrer: kurve med varer på lager og forudbestilte varer sammen, størrelser, der står i showroomet men ikke på lageret, en medarbejder, der bruger en time om dagen på at klikke indstillinger til og fra, og kunder, der spørger kundeservice, hvornår pakken kommer.
I 4 år byggede og optimerede jeg forudbestillingssystemet for ALURA, et rumænsk skobrand med webshop og showroom i Bukarest. I denne artikel viser jeg dig, hvad der foregår bag kulisserne: hvordan du afgør, hvad der sælges fra lager, og hvad der sælges som forudbestilling, hvordan du håndterer blandede ordrer, hvordan du slipper for manuelt arbejde, og hvad et lager produceret på forhånd reelt koster dig. Midt i artiklen er der en beregner, hvor du kan sammenligne de to løsninger med dine egne tal.
De fleste webshops starter forudbestilling som en etiket: "Forudbestil" på produktet, en leveringsdato i beskrivelsen, og så er det klaret. Det virker for ét nyt produkt. Det holder op med at virke, når samme model har størrelser på lager, størrelser i produktion og størrelser, der endnu ikke findes.
Det rigtige spørgsmål er ikke "er produktet til forudbestilling?", men "for denne variant, lige nu, hvor kommer det eksemplar, kunden køber, fra?". Svaret kan være: lageret, showroomet, næste produktionsparti eller ingen steder. Hvert svar betyder en anden besked på produktsiden, en anden leveringsdato og en anden vej gennem logistikken.
Reglen, jeg implementerede hos ALURA, er enkel: systemet sælger automatisk de eksemplarer, der fysisk findes, først og skifter først derefter varianten til forudbestilling. Kunden vælger ikke mellem "på lager" og "forudbestilling". Kunden ser bare den hurtigste mulighed for sin størrelse.
I praksis betyder det tre tilstande for hver variant:
Skiftet mellem tilstandene skal ske automatisk. Når det sidste fysiske eksemplar er solgt, går varianten selv over til forudbestilling. Når partiet kommer på lager, går varianten selv tilbage til på lager, og de ordrer, der allerede er afgivet, gøres klar til afsendelse. Hvis nogen skal huske at gøre det manuelt, sker det ikke på en travl dag.
Har du også en fysisk butik, bliver det mere kompliceret. En størrelse kan være udsolgt på lageret, mens der står et par i showroomet. Du har tre muligheder: ignorere det, flytte det manuelt til lageret eller vise det til kunden.
Hos ALURA valgte vi den tredje. På produktsiden kan kunden se i realtid, om modellen findes i showroomet, og kan komme forbi, prøve den og købe den direkte der. For en kunde i Bukarest er det ofte bedre end enhver forudbestilling. For brandet er det et salg, der ellers ville have ventet på næste parti. I checkout tilpasses beskederne også efter tilgængelighed og efter, hvor varen står.
Det er den situation, der får de fleste forudbestillingsløsninger til at knække. Kunden lægger et par sko, der er på lager, og en taske, der kommer om tre uger, i kurven. Hvad gør du?
Uanset hvad du vælger, er reglen den samme: kunden skal vide, hvad de får og hvornår, før de betaler. Datoen i kurven skal være datoen for den langsomste vare, hvis du sender samlet, eller begge datoer, hvis du sender hver for sig. Jeg har skrevet om, hvordan du beregner datoen korrekt, i artiklen om forventet leveringsdato på produktsiden.
Den første version af ALURA's forudbestillingssystem blev bygget af en ekstern leverandør, fordi jeg på det tidspunkt kørte kampagnerne inden for performance marketing. Det virkede for kunderne. For teamet var det en plage: for hvert produkt, der blev sat til forudbestilling, skulle medarbejderen udfylde 6 felter manuelt og aktivere 8 indstillinger. Når produktet kom på lager, skulle det hele slås fra og fjernes igen, også manuelt.
På tværs af snesevis af produkter og hvert eneste parti betyder det spildte timer og, værre endnu, fejl: en glemt dato, en indstilling, der stadig er slået til, et produkt, der vises som forudbestilling, selv om det står på hylden. Jeg byggede den endelige version helt om, inklusive den driftsmæssige del. Nu sættes alt op på variantniveau med foruddefineret logik. Medarbejderen indtaster partiets dato, og resten (beskeder, leveringsdato, skift mellem tilstande) sker af sig selv.
Hvis du bygger eller vælger et forudbestillingssystem, så spørg, hvem der skal bruge det hver dag. Et system, som kunderne forstår, men som teamet hader, går i stykker med tiden.
I den tidligere artikel gennemgik jeg flere måder at tage betaling for forudbestillinger på: fuldt beløb, depositum eller til sidst. Hos ALURA var det greb, der betød mest, også det enkleste: kunden kunne afgive en forudbestilling uden at betale noget på forhånd.
Det lyder risikabelt, men det fjerner den største bremse på forudbestilling. Kunden skal ikke betale i dag for en vare, der først kommer om nogle uger, så det er meget nemmere at bestille. For brandet bliver hver forudbestilling til reel viden om efterspørgslen, pr. model og pr. størrelse, og produktionen følger ordrerne, ikke prognoserne.
Det har en pris, som du skal måle:
I Rumænien er betaling ved levering udbredt. I Danmark svarer det til at trække betalingen, når ordren sendes. Husk, at en kortreservation ikke kan holdes i ugevis: hos de fleste udbydere udløber den efter cirka 7 dage, så du skal bruge en løsning, der gemmer kortet og trækker beløbet senere.
Beregneren nedenfor sammenligner det samme produkt på to måder. I den første producerer du på forhånd det antal, du forventer at sælge. I den anden producerer du efter forudbestillinger plus en lille buffer, uden forudbetaling fra kunderne. Den tager højde for det overskud, du sælger ud med rabat, det, du slet ikke får solgt, og forudbestillinger, der annulleres eller afvises ved levering.
Med standardværdierne er resultatet ærligt: på papiret vinder lager på forhånd en smule på avancen, fordi der sælges flere stk. med rabat, og der er ingen afviste pakker. Den store forskel ligger et andet sted. Med lager på forhånd har du 84.000 kr. bundet i produktionen før første salg og står tilbage med 50 usolgte par. Med forudbestilling, selv uden depositum fra kunderne, binder du 61.600 kr., kun til de par, der allerede er bestilt, plus bufferen, og står tilbage med 18 par.
Hæv nu lageret på forhånd til 400 stk., eller sænk den reelle efterspørgsel til 150. Sådan ser en sæson ud, når prognosen var for optimistisk, og forskellen i avance vender hurtigt til fordel for forudbestilling. Forudbestilling giver ikke nødvendigvis mere overskud. Den fjerner den dyreste fejl fra ligningen: en forkert prognose. Hele regnestykket pr. ordre, med fragt og annoncer, finder du i artiklen om dækningsbidrag vs ROAS.
Forudbestillinger tager længere tid at levere end normalt, så det er værd at kende EU's grundregel. Medmindre andet er aftalt med kunden, skal du levere senest 30 dage efter bestillingen. Viser du tydeligt en anden dato, for eksempel afsendelse den 15. december, bliver den den aftalte frist. Overskrider du den, kan kunden give dig en ekstra frist, og leverer du stadig ikke, kan kunden annullere og skal have pengene tilbage.
Fortrydelsesretten på 14 dage gælder også for forudbestillinger og løber fra den dag, kunden modtager varen, ikke fra bestillingen. Vis afsendelsesdatoen på produktsiden, i kurven, i bekræftelsesmailen og i dine handelsbetingelser. Tal med en advokat om konkrete situationer.
Mellem ordre og levering er en forudbestillingskunde din mest sårbare kunde: de har betalt, de har ikke varen, og de ved ikke, hvad der sker. Hver dag uden nyt øger risikoen for en henvendelse til kundeservice eller en annullering. Det, der virker:
Alt dette kan automatiseres. Jeg har beskrevet, hvordan du bygger flowene, i artiklen om automatiserede e-mail og SMS flows.
Forudbestilling virker, når den behandles som en lagerregel og ikke som en etiket. Sælg det, der står på hylden, først, skift hver variant automatisk mellem på lager, forudbestilling og ikke tilgængelig, vær tydelig om blandede ordrer, og byg systemet til den medarbejder, der bruger det hver dag. Kræv ikke automatisk betaling på forhånd: forudbestilling uden depositum giver flere ordrer, så længe du holder afvisningerne nede, for eksempel med en opringning en uge før afsendelse. Regn så ærligt efter: forudbestilling lover ikke mere overskud, men mindre bunden kapital og mindre usolgt lager, når prognosen rammer forkert. Vil du bygge et forudbestillingssystem til din webshop sammen med mig, finder du detaljer på siden om frontend-udvikling, eller du kan skrive til mig via kontakt.